Guide: Sådan vælger du den perfekte grill

Det er de færreste ting, der kan måle sig med duften og smagen af grillmad på terrassen en dejlig sommeraften. Det kræver ikke ret meget andet end godt selskab og naturligvis en god grill, for at du kan få denne oplevelse. Derfor er det også vigtigt, at du har en god gril, så du kan være grillmester for resten af din familie og venner. Hvis du ikke allerede har en grill, kan du låne penge rentefrit, og starte jagten på din nye grill lige nu. Du vil hurtigt opleve, at udvalget er stort, og derfor kan du herunder få et par tips og tricks til, hvordan du vælger den bedste grill til dig.

Kend dit behov

Inden du starter jagten på din nye grill, kan det være en god idé, at du kender dit og din families behov. På den måde vil du bedre kunne finde ud af, hvad det er for en type grill, du bør gå efter. Du kan stille dig selv følgende tre spørgsmål:

  • Hvor ofte bruger I en grill?
  • Hvor mange mennesker vil du typisk skulle grille mad til?
  • Hvad for noget mad, kan du godt lide at grille?

Gas- eller kulgrill?

Når du har fundet frem til svarene på ovenstående spørgsmål, er det næste punkt, om du skal vælge en gas- eller en kulgrill. Der er fordele og ulemper ved begge typer, og dem kan du se herunder.

Fordele ved kulgrill:

  • Prisen vil ofte være lavere
  • Der vil være en lækker smag af røg i maden

Ulemper ved kulgrill:

  • Det tager længere tid at tænde den op
  • Den kræver, at du har tid og lyst til at rengøre og vedligeholde den mere

Fordele ved gasgrill:

  • Grillen bliver hurtig varm, så du næsten kan bruge den med det samme
  • Maden bliver tilberedt hurtigere
  • Du kan nemt indstille den præcise temperatur, som du har brug for

Ulemper ved gasgrill:

  • Prisen vil i mange tilfælde være højere
  • Du får ikke den røgede smag i maden
  • Den kan være stor og tung at flytte rundt på